
Privat- og klubtræning tilbydes :
Mit navn er Leo og jeg er uddannet træner og coach ved både DGI og Dansk Tennis Union og har flere års erfaring fra forskellige klubber med undervisning af tennisspillere i alle aldre og på alle niveauer.
Foruden at være cheftræner i Frederikssund, er jeg også træner i Vig Tennisklub, Tuse Næs Tennisklub og Gadstrup Tennisklub samt en del privat undervisning. Udover dette hyres jeg også jævnligt til hjælp og camps i andre klubber.
Jeg holder meget af at arbejde med mennesker og se deres fremskridt. For mig er det vigtigt, at alle får et godt udbytte af træningen, og at de også glæder sig til at komme. Er der stor niveau- og aldersforskel, tager jeg højde for det til træningen, hvor alle skal have udbytte af tiden uanset hvilke forudsætninger, de kommer med.
Jeg har ikke altid udelukkende arbejdet professionelt med tennis. Jeg har tidligere arbejdet inden for IT i 40 år og har bl.a. været direktør for både et dansk og et svensk IT selskab. Under mit mangeårige virke indenfor IT har jeg også arbejdet med uddannelse bl.a. af sælgere og andre nøglemedarbejdere.
I mere end 15 år har jeg drevet selvstændig virksomhed, hvor jeg udover tennistræningen hjælper kunder med IT-opgaver, Hjemmesider og Database systemer - herunder også bookingsytem designet til tennisklubber.